onsdag den 19. september 2012

Dokumentation

Uge 35
Mine noter til 'Dokumention'

Fra teksten Dokumentation af det pædagogiske arbejde - hvor er vi på vej hen?

Dokumentation er at føre bevis for noget - Det er kontrol og vurdering af ens arbejdsindsats.


Ifølge Bente Sorgenfrey, formand for BUPL, er der forbundet nogle ricisi og ulemper ved netop dokumentation af pædagogisk arbejde. Hun nævner i teksten, at dokumentation kan blive en måde, hvorpå pædagoger 'viser sig frem, fremfor at 'sælge varen'. Det bliver en dyr pris for børnene, hvis deres aktiviteter nu skal sættes i 2. række, men også en dyr pris for pædagoger, hvis deres faglighed bliver defineret og styret udefra.


Men tager vi dokumentation som et pædagogisk begreb, handler det om at synliggøre og konkretisere noget for at kunne dele det med andre. Det er at skabe og fortælle historie - som børn og voksne former og deltager aktivt i, så børn og voksne kan genkende sig selv og hinanden i det der dokumenteres, og på den måde opleve individuel og fælles erkendelse og anerkendelse.

Dokumentation af den pædagogiske proces omfatter de aspekter og momenter, der er særligt vigtige og betydningsfulde børnene. Det er vigtigt, at børnene selv er med i inddragelsen af dokumentationprocessen. Fx tage billeder når de er på tur og lave en planche som de viser til forældre. Billeder der får dem til at fortælle om oplevelsen.


Hun mener, at det er vigtigt for pædagoger at føre dokumentation, da man kan konkretisere den pædagogiske 'rejse' med synlige udtryk, og som børn og voksne kan erindre, genoplive, anerkende og fællesgøre. Det er bare vigtigt at inddrage børnene i det. Have et barneperspektiv på det. Det er godt for barnet at kunne kigge tilbage på. Så de kan genopleve betydningsfulde momenter. Fx. ved at kigge på billeder, videooptagelser mm. Også forældre sætter pris på dette, da de så kan følge med i børnene dagligdag i fx. børnehaven.

Socialpædagogers landsforbunds (SL), forbundsformand, Kirsten Nissen, siger;

... "Vi tror med andre ord på, at arbejdet med kvalitet i praksis er til gavn
for både medarbejdere og brugere, og at det bidrager konstruktivt til samarbejdet mellem de socialpædagogiske tilbud og samarbejdspartnerne. Derfor vil vi være i front, når det handler om at arbejde med dokumentation og formidling."
Endvidere siger hun at når SL presser på med at få gang i dokumentationsarbejdet på det socialpædagogiske område er grunden den, at arbejdet med kvalitetsmål, dokumentation og effektmåling kan være med til at styrke det socialpædagogiske arbejde, forbedre indsatsen over for de brugere SL betjener, styrke faget og arbejdsglæden – altså:


  • gøre socialpædagogen bedre til at udføre sit arbejde, så det barn eller den voksne, der har brug for hjælp, får det bedre. Socialpædagogen får også et bedre arbejdsliv.
  • synliggøre det socialpædagogiske arbejde, der foregår på arbejdspladserne og skabe tillid til de socialpædagogiske tilbud i offentligheden. Det er bl.a. vigtigt, når medlemmerne skal ud at kæmpe om ressourcer og mere løn.
  • skabe motivation for den enkelte medarbejder til at yde en ekstra indsats.
  • få Danmark på forkant med den socialpædagogiske metode udvikling.
  • dokumentere det massive behov for efteruddannelse, der er på det socialpædagogiske område


Fra teksten "Kasser der passer frem for rammer der strammer"
Der er behov for systematik og dokumentation i forhold til arbejdet med mennesker med psykiske og fysiske handicap. Man skal kunne følge de enkelte indsatser plus at alle medarbejdere skal kunne følge den samme 'linie' over den enkelte.